Pensionsinstitutters årsrapport skal indeholde en række obligatoriske regnskabsnøgletal, som skal belyse udviklingen i investeringsafkast, omkostninger, konsolidering og forrentning af de enkelte kapitalelementer. Ved vurdering af konsolideringsnøgletallene i et livsforsikringsselskab er det væsentligt at sondre mellem de midler som tilhører henholdsvis ejere (egenkapitalgrad) og kunder (bonusgrad og medlemskapitalgrad).
Afkastnøgletallene angiver årets samlede formueafkast efter fradrag for investeringsomkostninger målt i procent af de i gennemsnit investerede midler, opgjort til dagsværdi. Afkastet beregnes ud fra en pengevægtet metode, hvor der tages hensyn til den tidsmæssige placering af ind- og udbetalinger i årets løb.
1. Afkast før pensionsafkastskat angiver det afkast, som pensionskassen ville have opnået med uændret investeringsstrategi, hvis der ikke skulle betales pensionsafkastskat.
2. Afkast efter pensionsafkastskat udtrykker årets faktiske afkast med pensionskassens aktuelle over-gangsfradrag.
Omkostningsnøgletallene omhandler omkostninger til administration af pensionsordningen (omkostninger vedrørende investeringsvirksomheden fratrækkes i formueafkastet ved beregning af afkastnøgletallene, jf. ovenfor).
3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag viser omkostningerne målt i procent af årets medlemsbidrag. Nøgletallet angiver, hvor stor en del af medlemsbidragene, der skulle anvendes til administration, hvis bidragene var den eneste kilde til omkostningsdækning.
4. Omkostningsprocent af hensættelser viser omkostningerne målt i procent af pensionshensættelserne, opgjort som summen af de retrospektive hensættelser (summen af indbetalte medlemsbidrag med fradrag af udbetalte pensionsydelser og betaling for omkostninger og risiko og med tillæg af tilskrevet rente og bonus). Nøgletallet angiver, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.
5. Omkostninger pr. medlem viser det bidrag til omkostninger, som hvert medlem (inkl. ægtefælle- og børnepensionister) ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.
6. Omkostningsresultat viser resultatet af omkostningsregnskabet målt i procent af de retrospektive hensættelser. Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, opstår der et over-skud, som leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til medlemmer og pensionister (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostnings-regnskab, hvor bidragene til omkostningsdækning fratrækkes de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.
7. Risikoresultatet viser resultatet af risikoregnskabet målt i procent af de retrospektive hensættelser. Hvis bidragene til risikodækning overstiger de faktiske risikoomkostninger, fordi der konstateres færre pensionstilfælde (fx invalidepensioneringer) end forudsat i pensionskassens beregningsgrundlag, opstår der et risiko-overskud, som leveres tilbage som en del af pensions-kassens bonus til medlemmer og pensionister (risiko-bonus). Der kan således opstilles et risikoregnskab, hvor bidragene til risikodækning fratrækkes de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.
Nøgletallet angiver, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet blev anvendt til bonus. Risikoresultatet udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i pensionskassen og heller ikke, om medlemmerne har været udsat for flere eller færre dødsfald og invaliditet end en normal gruppe af pensionsdækkede.
Konsolideringsnøgletallene skal medvirke til en vurdering af pensionskassens bonusevne og kapitalberedskab i tilfælde af en negativ udvikling på kapitalmarkederne.
8. Bonusgrad udtrykker størrelsen af det kollektive bonuspotentiale målt i procent af de retrospektive hensættelser.
9. Medlemskapitalgrad udtrykker størrelsen af eventuelle særlige bonushensættelser og medlemskonti målt i procent af de retrospektive hensættelser.
10. Egenkapitalgrad udtrykker størrelsen af egenkapitalen målt i procent af de retrospektive hensættelser.
11. Overdækningsgrad viser overdækningen i basis-kapitalen efter fradrag af solvenskravet (lovens mindstekrav) og målt i procent af de retrospektive hensættelser.
12. Solvensdækning udtrykker størrelsen af basiskapitalen målt i procent af solvenskravet.
I en pensionskasse, hvor der – i modsætning til et livsforsikringsselskab – er sammenfald mellem kunder og ejere, bør bonus- og egenkapitalreserver (udtrykt ved nøgletallene 8, 9 og 11) ses i sammenhæng.
Forrentningsnøgletallene angiver årets forrentning af den gennemsnitlige egenkapital henholdsvis de gennemsnitlige hensættelser til pensionsaftaler. Forrentningen beregnes ud fra en pengevægtet metode, hvor der tages hensyn til den tidsmæssige placering af ind- og udbetalinger i årets løb.
13. Egenkapitalforrentning før skat viser årets resultat før selskabsskat målt i procent af den gennemsnitlige egenkapital.
14. Egenkapitalforrentning efter skat viser årets resultat efter selskabsskat målt i procent af den gennemsnitlige egenkapital.
15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat udtrykker medlemmernes andel af årets realiserede resultat før skat målt i procent af de gennemsnitlige hensættelser til pensionsaftaler.
Nøgletal 16-18 er ikke relevante for pensionskasser og vises derfor ikke