Du er gift

Ægteskab, fælles økonomi og formuefællesskab går som regel hånd i hånd med blandt andet fælles bolig og andre, store fælles udgifter.

Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvilken økonomisk betydning det har, hvis en af jer mister erhvervsevne eller dør. Økonomien skal jo også gerne hænge sammen, selv om der er en indtægt mindre.

Når en indtægt forsvinder

Du kan stille dig selv nogle enkle, men væsentlige spørgsmål, når du tænker på jeres økonomi ved invaliditet eller død: Hvordan er I stillet økonomisk, hvis enten du eller din ægtefælle mister erhvervsevnen? Eller en af jer dør? Er I afhængige af hinandens indtægt? Er I nødt til at foretage store ændringer i jeres liv for at få økonomien til at hænge sammen? Kan I for eksempel blive boende, hvor I bor?

I din pensionsordning har du flere dækninger, der sikrer dig og din familie ved sygdom og død. Det er for eksempel invalidepension, ægtefællepension, pensioner til børn og gruppeforsikringssum ved død, hvis man er omfattet af gruppeforsikringen.

Du kan have forskellige muligheder for at ændre på din pensionsordning, så den passer bedst muligt til dig. Afhængig af din pensionsordning kan du for eksempel

  • skrue op og ned for din invalidedækning
  • til- og fravælge ægtefællepension
  • til- og fravælge børnepension
  • vælge rate- og kapitalpension med depotsikring
  • til- eller fravælge en dødsfaldssum

Dine præcise muligheder afhænger af din pensionsordning. Dels kan der være forskel i reglerne for de tre pensionskasser, dels har det betydning, om du er optaget i ordningen som en del af din overenskomst eller på individuel basis.

Ingenting er gratis

Det er ikke gratis at sikre sin ægtefælle. Dit valg af ægtefællepension har betydning for, hvor meget der er til din egen månedlige alders- eller invalidepension. Jo mere du bruger til ægtefælledækning, desto mindre er der i pension til dig selv.

Du har mulighed for at ændre på din ægtefællepension, til du fylder 60 eller inden du eventuelt får tilkendt invalidepension - for eksempel, hvis du bliver gift eller skilt eller din ægtefælle dør.

Læs mere

Her på hjemmesiden finder du mange informationer og din pensionsordning. Du kan blandt andet læse mere om fleksibiliteten og dine valgmuligheder i temaet Valgmuligheder i pensionsordningen. I temaet Begunstigelse kan du læse om, hvordan du sikre dem, du ønsker.

Du kan også logge din ind på Min pension og få adgang til dine egne tal. Her kan du også beregne konsekvenserne af forskellige ændringer i din pensionsordning. Du logger ind med NemID.

Klik til: Du er gift (her) - Ægteskab og arv - Spørgsmål & svar

Sidst redigeret: 09. februar 2012
Livscyklus
Link til min pension