Du mister din erhvervsevne

Måske regner du med at være rask og på arbejdsmarkedet frem til din pensionsalder. Men det er svært at spå – især om fremtiden. Cirka hver tiende dansker mister erhvervsevnen og må holde op med at arbejde, inden de når pensionsalderen.

Der er hjælp at hente i din pensionsordning, hvis du mister din erhvervsevne. For din pensionsordning er ikke kun opsparing til din alderdom. Den giver dig også økonomisk tryghed, hvis du mister din erhvervsevne, inden du når pensionsalderen.

Din pensionsordning er en hjælp til dig, og bør passe bedst muligt til dit liv. Derfor bør du tænke over, hvilke behov du kan have, hvis du mister erhvervsevnen. Du kan fx overveje, hvad der skal til, hvis I vil blive boende i jeres nuværende bolig eller hvis du får brug for ekstra hjælp i det daglige.

Din pensionsordning kan være med til at sikre, at du er tilstrækkeligt dækket ind, og at du på den måde kan give dig selv - og eventuelt din familie - økonomisk tryghed, hvis du ikke længere kan arbejde.

Hvad kan du få udbetalt?

Afhængig af præcis din pensionsordning kan du som hovedregel få udbetalt forskellige pensioner og summer:

  • Invalidepension – månedlig pension, hvis du mister din erhvervsevne. De præcise regler for udbetalingen afhænger af din pensionsordning. Du kan skrue op og ned for dækningen.
  • Halv invalidepension - Nedsættes din erhvervsevne til mellem halvdelen og 2/3, kan du få udbetalt halv invalidepension.
  • Gruppeinvalidesum – en engangssum fra din gruppeforsikring, hvis du varigt mister 2/3 af din erhvervsevne eller mere inden en bestemt alder.
  • Børnepension – udbetaling til dine børn under 21 eller 24 år.
  • Bidragsfritagelse – et element i din pensionsordning, der sikrer, at indbetalingen til din pensionsordning fortsætter, selv om du må holde op med at arbejde.
  • Erhvervsudygtighedsforsikring for dyrlæger i klinisk praksis - (Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger).

Derudover har du selvfølgelig også forskellige muligheder fra det offentlige. Afhængig af din situation kan det for eksempel være sygedagpenge, revalidering, fleksjob og/eller førtidspension.

Læs mere

Du kan læse mere om dine dækninger ved invaliditet under menupunktet Pensionsordningen og om dine valgmuligheder i temaet Valgmuligheder i pensionsordningen.

Klik til: Du mister din erhvervsevne (her) - Spørgsmål & svar

Sidst redigeret: 09. februar 2012
Livscyklus
Link til min pension