Spørgsmål & svar

Her kan du finde svar på nogle almindelige spørgsmål om din pensionsordning.

Bliver invalidepension modregnet i førtidspensionen?

Ja, udbetalingen af invalidepension bliver modregnet i førtidspension. For nogle pensionsordninger er der dog andre regler. Kontakt pensionskassen, hvis du har spørgsmål.

Hvornår begynder udbetalingen fra invalidepensionen, efter at jeg er blevet berettiget?

Udbetalingen starter som hovedregel fra det tidspunkt din normale lønindtægt ændres eller bortfalder.

Hvem beslutter, om man skal have invalidepension?

I samarbejde med pensionskassens to eksterne rådgivende læger vurderer pensionskassens helbredsgruppe ansøgninger om invalidepension.

Hvilke muligheder har man, hvis man er utilfreds med lægernes dom?

Så kan man i første omgang kontakte pensionskassens klageansvarlige.

Er førtidspension og pensionskassens invalidepension det samme?

I Arkitekternes Pensionskasse tilkendes invalidepension, hvis pensionskassens læger vurderer, at medlemmet har et tab af erhvervsevne, der betyder, at de ikke længere kan varetage et erhverv og/eller at deres erhvervsevnetab er så stort, at de ikke længere kan opretholde deres hidtidige levestandard.

Er jeg omfattet af invalidepensionen ved 50 pct. erhvervsudygtighed?

Det afhænger af din pensionsordning og hvornår du er optaget i pensionsordningen, hvor stort tabet af erhvervsevne skal være, før der kan udbetales invalidepension. Optages du i pensionsordningen 1. januar 2010 eller senere, har du mulighed for at få dækning ved halv invaliditet. Er du optaget i ordningen før 1. januar 2010, har du mulighed for at tilvælge dækningen.

Klik til: Du mister din erhvervsevne - Spørgsmål & svar (her)

Sidst redigeret: 09. februar 2012
Livscyklus
Link til min pension