Din pensionsordning hænger sammen med dit job.
Et nyt job kan betyde, at der bliver indbetalt mere eller mindre til pensionsordningen. Dermed kan dine forsikringer ved invaliditet og død ændre sig ligesom du måske sparer mere eller mindre op til pension.
Et nyt job kan også være et springbræt til at købe ny bolig eller på anden måde skrue op for dine faste udgifter, fordi du måske får mere i løn. Det betyder, at du måske har brug for større forsikringer, hvis du fx bliver invalid, så du stadig kan klare udgifterne.
Når du skifter job, kan det derfor være en god ide at kigge på pensionsordningen og dine muligheder for at tilpasse den til dine ændrede behov.
Et jobskifte kan også betyde, at du får pensionsordning i en anden pensionskasse og din arbejdsgivers indbetalinger til pensionsordningen her stopper. Sker det, skal du tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning her. Du kan vælge:
Bidragsfrit dækket betyder, at du bruger af din hidtidige pensionsopsparing til at betale for risikodækningen ved død og invaliditet. Du skifter automatisk til bidrags fridækning, når indbetalingen stopper, med mindre du vælger en af de andre muligheder. Bidragsfri dækning er kun mulig, hvis du har indbetalt i sammenhængende seks måneder.
Selvbetaler betyder, at du selv fortsætter med at betale til din pensionsordning. Minimumsindbetalingen er 1.500 kr. om måneden.
Et hvilende medlemskab betyder, at du ikke betaler til pensionsordningen. Det betyder, at dine pensions- og forsikringsdækninger bliver væsentligt lavere, da de er beregnet ud fra, at indbetalingerne fortsatte, til du skulle på pension. Vær opmærksom på, at en eventuel gruppeforsikring bortfalder ved hvilende medlemskab.
Her på hjemmesiden finder du mange informationer og din pensionsordning. Du kan blandt andet læse mere om pension og ledighed i temaet Ledig - hvad med pensionen.
Du kan også logge din ind på Min pension og få adgang til dine egne tal. Her kan du også beregne konsekvenserne af forskellige ændringer i din pensionsordning. Du logger ind med NemID.
Klik til: Du skifter job (her) - Flytte pension - Spørgsmål & svar