På efterløn?

Har du tænkt over, hvad du ønsker for dit liv, når muligheder for efterløn eller udbetaling af pension bliver noget, du aktivt skal tage stilling til? Måske er du allerede begyndt at overveje en tilværelse som efterlønsmodtager eller tiden frem til tilværelsen som pensionist.

Når du planlægger dit farvel til arbejdslivet, er det en god ide at sætte dig grundigt ind i dine muligheder og blandt andet undersøge de økonomiske konsekvenser af at gå på efterløn eller trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. På den måde kan du sikre dig, at du bruger din pensionsordning optimalt – og at du får den udbetalingsprofil, der passer dig bedst.

Planlægning af din pension

Når du planlægger dine sidste år på arbejdsmarkedet, kan du blandt andet overveje:

  • Efterløn – er det en mulighed for dig?
  • Er en kombination af både arbejde og pension noget for dig?
  • Hvornår ønsker du at gå på pension?

Efterløn - spørg a-kassen

Du kan få rådgivning om efterløn i din a-kasse, blandt andet om reglerne for modregning i efterlønnen og hvor meget du kan arbejde, mens du er på efterløn. Alderen for hvornår du kan gå på efterløn afhænger af, hvornår du er født. Derudover er der en række andre regler. Det er blandt andet regler om medlemskab af a-kasse og indbetaling til efterlønsordningen.

Hel eller delvis alderspension?

Reglerne for at få udbetalt alderspension afhænger af, hvilken pensionsordning du har. Med den fleksible ordning skal du blot have opnået den tidligst mulige pensionsalder for at få udbetalt din alderspension. Der er altså ingen regler for, om du skal være holdt op med at arbejde helt eller delvist for at få udbetalt alderspension - uanset om du ønsker hel eller delvis pensionering.

Har du den gamle ordning og ønsker fuld alderspension, skal du holde helt op med at arbejde. Men du har mulighed for at få delvis alderspension, hvis du - efter opnået pensionsalder - går på deltid i stedet for på pension. Du kan for eksempel vælge at arbejde 2/3 af normal tid og få udbetalt 1/3 alderspension. Ring til os for at få nærmere rådgivning.

På pension

Der er forskellige regler for, hvornår du tidligst kan få udbetalt din alderspension. Se den  Pensionsudbetalingsalder Pensionsudbetalingsalder Pensionsudbetalingsalderen er den tidligste alder, du kan få udbetalt pensioner, hvor du har fået fradrag for indbetalingen, altså fx din pensionsordning i pensionskassen. Pensionsudbetalingsalderen er fem år før din folkepensionsalder. Med den nuværende folkepensionsalder er pensionsudbetalingsalderen således 62 år. Der gælder særlige regler, hvis du er født før 1. juli 1960, eller hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007. Pensionsordningen
er oprettet
Du er fødtTidligste alder for udbetaling
Før 1. maj 2007 60 årFra 1. maj 2007 Før 1.1.195960 år 1.1.1959 – 30.6.195960 ½ år 1.7.1959 – 31.12.195961 år 1.1.1960 – 30.6.196061 ½ år 1.7.1960 –62 år
Har du overført en pensionsordning, der er oprettet før 1. maj 2007, til pensionskassen efter 1. maj 2007, er den tidligste pensionsudbetalingsalder stadig 60 år.
, der gælder specifikt for dig.

Orienteringsmøder om pension

Når du nærmer dig pensionsalderen, inviterer vi dig til orienteringsmøde om din pension og dine muligheder. Under fanebladet Medlemstilbud finder du en kalender, hvor du kan se, hvilke møder pensionskassen holder og hvornår.

Læs mere

I pjecen Når pensionsalderen nærmer sig kan du læse mere om pension og efterløn.

Sidst redigeret: 09. februar 2012
Livscyklus
Link til min pension