Børnepension

Børnepension udbetales til dine børn, herunder adoptivbørn, hvis du mister din erhvervsevne eller dør. Børnepensionen er som udgangspunkt 20 pct. af din invalidepension eller alderspension/livrente.

Du har mulighed for at vælge en børnepension på mellem 0 og 20 pct. dog afhængig af, hvilken overenskomst du er ansat under.

Er du ansat under offentlig overenskomst, skal din børnepension ved død være mindst 14 pct. af invalidepensionen eller alderspensionen/livrenten.

Børnepensionen beskattes hos barnet i den personlige indkomst.

Børnepension udbetales til barnet fylder 24 år.

Sidst redigeret: 26. januar 2012