Den fleksible pensionsordning
Invalidepension udbetales, hvis din erhvervsevne bliver reduceret med 2/3 eller derover, inden du bliver 67 år, og før du går på alderspension.
Pensionen udbetales, så længe erhvervsevnen er nedsat med 2/3 eller - ved halv invalidepension - til mellem halvdelen og 2/3. Invalidepension beskattes som almindelig personlig indkomst, dog betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Invalidepensionen er som udgangspunkt 100 pct. af den livsvarige alderspension, men du kan vælge at "skrue" op og ned for dækningen. Invalidepensionen må være:
Det er dog et krav, at ansatte under offentlig overenskomst skal have en invalidepension på mindst 40 pct. af livsvarig alderspension ved 67 år, og der er fastsat en højeste forsikringsteknisk risikosum (forsikringsteknik) på 20 mio. kr. (MP) og 12 mio. kr. (AP og PJD).
Der gælder særlige regler, hvis ansættelsen er finansieret med offentligt tilskud på grund af dine helbredsforhold, fx fleks- og skånejob. Kontakt os for at høre nærmere.
Nedsættes din erhvervsevne til mellem halvdelen og 2/3, kan du få udbetalt halv invalidepension. Du skal dog have søgt om halv invalidepension, før du fylder 60 år. Udbetalingen er halvdelen af fuld invalidepension.
Midlertidig invalidepension kan tilkendes i tilfælde, hvor erhvervsevnen på tilkendelsestidspunktet er nedsat med mindst 2/3 - eller for halv invalidepension halvdelen - af den fulde erhvervsevne, når det er uvist om tilstanden er varig. Tilstanden skal vare minimum et år.
Du kan søge om bidragsfritagelse, hvis din indbetalingen falder med minimum 1/3 af helbredsmæssige årsager. Nedsættelsen skal have varet i minimum tre måneder.
Løn, herunder eventuelle indtægter fra fleks- og skånejobs, og erhvervsindtægter modregnes krone for krone pr. måned.
For medlemmer, der er optaget i pensionskassen før 1. januar 2010, skal nedsættelsen af erhvervsevnen være sket inden 60 år, og erhvervsevnen skal være nedsat med mindst 2/3. Retten til invalidepension ophører, når medlemmet fylder 65 år.
Der er mulighed for at tilvælge dækning ved halv invaliditet. Det er en forudsætning, at man kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger.
