En begunstigelse skal meddeles pensionskassen skriftlig for at være gyldig. Ændring eller tilbagekaldelse skal ske ved at udfylde en erklæring og sende den til os.
Ønsker du at begunstige andre end Nærmeste pårørendeNærmeste pårørendeI juridisk forstand er dine nærmeste pårørende (prioriteret rækkefølge):Ægtefælle eller registreret partnerSamlever*Børn og børnebørnArvinger ifølge testamenteArvinger ifølge loven: Forældre, søskende, nevøer og niecer, bedsteforældre samt forældres søskende*Man er samlever i juridisk forstand, hvis man lever op til 1) man boede sammen med afdøde på dødsfaldstidspunktet og venter/har/har haft barn med afdøde eller 2) man boede sammen med afdøde på dødsfaldstidspunktet og levede sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl de sidste to år før dødsfaldet., skal du udfylde en begunstigelseserklæring og sende den til os. Kontakt os, så sender vi dig en begunstigelseserklæring.
Den begunstigede kan indsættes som uigenkaldelig begunstiget. En uigenkaldelig begunstigelse skal – ud over at være meddelt pensionskassen - også være meddelt over for den begunstigede for at være gyldig.
En uigenkaldelig begunstigelse kan hverken ændres eller tilbagekaldes uden den begunstigedes samtykke.
Er begunstigelsen indsat 1. januar 2008 eller senere, kan tvangsarvingerne (ægtefælle/livsarvinger) anfægte begunstigelsen, uanset hvem du har indsat som begunstiget – det vil sige også begunstigelser af andre tvangsarvinger og uigenkaldelige begunstigelser.
Det afgørende er, om begunstigelsen anses for urimelig for en eller flere af dine tvangsarvinger. Det bedømmes efter skøn ved en domstol (jf. forsikringsaftalelovens § 104).
Pensionskassen skal underrette skifteretten om, hvem der er indsat som begunstigede og størrelsen af udbetalingen. Derefter har skifteretten pligt til at vejlede tvangsarvingerne (ægtefælle/livsarvinger) om muligheden for at anfægte begunstigelsen.
Er begunstigelsen indsat før 1. januar 2008, og er indsættelsen uigenkaldelig, eller er den begunstigede medlemmets tvangsarving, er begunstigelsen omfattet af de gamle regler for anfægtelse/indsigelse. Det betyder, at begunstigelsen ikke kan anfægtes.
Udbetalinger til børn sættes ind i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut til børnene er myndige, hvis beløbet tilsammen med andre udbetalinger (fx arv) er større end 75.000 kr. Beløb mindre end 75.000 kr. udbetales direkte til værgen.
Til temaforsiden