Det kan du se på
PensionsInfo

De forskellige deltagere i PensionsInfo-samarbejdet leverer oplysninger om alderspensioner og dækninger ved kritisk sygdom, invaliditet og død til den fælles hjemmeside, pensionsinfo.dk.

På pensionsinfo.dk får du et samlet overblik over dine pensionsforhold. På hjemmesiden kan du se, hvor meget du i alt kan få udbetalt fra arbejdsmarkedspensionsordninger, private pensionsordninger og offentlige pensioner, hvis du:

  • går på pension
  • får visse kritiske sygdomme
  • mister din arbejdsevne
  • dør

Du kan se en oversigt over dine forskellige aftaler; du kan få uddybet de forskellige tal og se tabeller og grafiske oversigter over udbetalingerne. Du kan også se, hvor meget du kan få udbetalt i pension afhængig af, hvornår du går på pension og du kan beregne efterløn, folkepension og offentlig førtidspension.

Sidst, men ikke mindst, kan du også se en oversigt over dine forskellige pensionsleverandører og deres kontaktoplysninger.

Tallene kan være forskellige

De tal, du kan se på pensionsinfo.dk, kan variere fra de tal, du ser på den årlige pensionsoversigt. Læs mere her.

Passer tallene?

På pensionsinfo.dk kan du se tallene pr. den første i den måned, du er i. Det vil sige, at du i juli måned kan se dine tal pr. 1. juli. PensionsInfo kan selvfølgelig også kun vise de oplysninger, de enkelte selskaber leverer. Derfor kan der på grund af ekspeditionstid være forskel på, hvad du forventer at se og det, du rent faktisk ser. 

Du får adgang til dine oplysninger på PensionsInfo ved at logge dig ind med enten NemID, net-ID eller Digital Signatur.

Til tema-forside
Sidst redigeret: 22. december 2011