Den pension, der oplyses på fx pensionsoversigten, er den pension man får udbetalt, hvis man går på pension her og nu.
Beregningen af pensionen bygger på en række forudsætninger om fremtiden og beregnes med beregningsrenten. Ændrer forudsætninger sig, ændrer pensionerne sig også.
Jo kortere tid der er, til man går på pension, jo tættere vil den oplyste pension være på det, man faktisk får udbetalt. Det skyldes, at der, som tiden går, i højere og højere grad er tale om beregninger af pension på baggrund af opnåede fakta og mindre og mindre grad om beregninger på baggrund af forsigtigt fastsatte forudsætninger om rente, risiko og omkostninger.
Et eksempel på dette er, at den samlede pension er beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 4,25 pct. (beregningsrenten). Men er den tilskrevne kontorente lavere end beregningsrenten, er der mindre til pension, fordi man rent faktisk opnåede at få mindre rente tilskrevet opsparingen.
På samme måde gælder det for både omkostnings- og risikobonus. Anvendes der mere eller mindre til administration end forudsat, ændrer pensionerne sig også. Og udbetales der mere eller mindre i pensioner (altså at færre eller flere bliver invalide eller dør) end forudsat, har det også indflydelse på pensionernes størrelse.
Pensionerne er opdelt i en grundpension og en tillægspension. Grundpensionen er beregnet ud fra grundlagsrenten, mens tillægspensionen er forskellen mellem fremregningen med beregningsrenten og fremregningen med grundlagsrenten – eller med andre ord: den forventede bonus fremadrettet.
Det fremgår også af pensionsoversigten, hvor stor en del af pensionen, der er tillægspension.
Til tema-forsiden