Investering og pension

Pensionshensættelserne må kun investeres inden for bestemte, snævre rammer, der er fastsat i lovgivningen. De rammer er yderligere indsnævret af bestyrelsen, mens resten af formue kan investeres friere.

Jo lavere grundpensioner, jo færre penge skal der altså hensættes for at pensionskassen til enhver tid kan udbetale de samlede grundpensioner.

Med lave grundpensioner bliver den frie del af formuen større og der er større fleksibilitet i investeringsmulighederne. Jo færre restriktioner, jo bedre mulighed for at opnå højere afkast.

Et medlem indbetaler i gennemsnit til sin pensionsordning i 30 år. Pensionstilsagnet løber altså typisk over lang tid og udbetalingen starter også typisk ud i fremtiden. Derfor er der risiko for mange udsving i det afkast, pensionskassen kan opnå af sine investeringer undervejs.

Forskellen mellem grundlagsrenten og markedsrenten skal opfange disse udsving. En stor forskel (lav grundlagsrente) mellem de to renter giver mere plads til udsving i afkastet, uden at pensionstilsagnet (grundpensionen) kommer under pres.

En lille forskel (høj grundlagsrente) giver lille eller ingen plads til udsving i afkastet og aktiverne må investeres derefter – fx i mange obligationer eller med finansielle instrumenter som fx renteafdækning, hvis pensionstilsagnet skal holde.

Til temaforsiden