Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Pensionsreformer

Folketinget har besluttet at hæve folkepensionsalderen løbende i takt med, at danskerne lever længere - kaldet Tilbagetrækningsreformen. Dermed får vi forskellig folkepensionsalder i forhold til, hvornår vi er født. Pensionsordningen indrettes, så den følger disse ændringer.

Folketinget har i flere omgange vedtaget reformer, der skal løse de udfordringer, højere levealdre fører med sig. Et bredt flertal på Christiansborg aftalte blandt andet Velfærdsreformen i 2006 og Tilbagetrækningsreformen i 2011 på baggrund af udsigten til længere levetid og flere ældre.

I øjeblikket arbejder partierne også med "Længere tid på arbejdsmarkedet", der skal gøre det mere attraktivt at arbejde længere. Disse ændringer er ikke vedtaget endnu.

Folkepensionsalderen stiger

Hvert femte år vurderer Folketinget, om danskernes folkepensionsalder skal stige. Din folkepensionsalder kan løbende blive forhøjet, fordi folkepensionsalderen fremover tilpasses den gennemsnitslige levealder. Det betyder, at du først som 68-årig kan få udbetalt folkepension, hvis du er født 1. januar 1963 eller senere.

Reformerne indeholder blandt andet en aftale om: 

  • at folkepensionsalderen hæves fra de nuværende 65 år til 67 år efter et fastlagt skema fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
  • at folkepensionsalderen på 67 år fastfryses i årene 2022-2030.
  • at folkepensionsalderen fra 2030 skal stige med yderligere et år ad gangen hvert femte år i takt med en fortsat længere levealder. 

Hvad betyder det for din pensionsordning

For at imødekomme den stigende folkepensionsalder indretter vi nu pensionsordningen, så den følger disse ændringer. Det betyder, at mange af pensionsordningens forsikringer fortsætter til den enkeltes egen gældende folkepensionsalder.

På samme måde regner vi din forventede alderspension – det vi kalder en prognose – ud fra netop din folkepensionsalder i stedet for 65 eller 67 år, som vi anvender i dag. Du vil kunne se, hvad det betyder for dig på dit pensionsoverblik medio februar 2018.

Se din folkepensionsalder

FAQ / Ofte stillede spørgsmål
Betyder den længere levealder, at jeg skal arbejde længere?

Folkepensionsalder hæves løbende i takt med, at danskerne lever længere. Dermed får vi forskellig folkepensionsalder i forhold til, hvornår vi er født. Arkitekternes Pensionskasse indretter nu pensionsordningen, så den følger disse ændringer. Se din folkepensionsalder her. På dit pensionsoversigt kan du se, hvornår du tidligst kan få udbetaling fra din pensionsordning i Arkitekternes Pensionskasse. Er din pensionsordning oprettet efter 1. maj 2007, vil det tidspunkt, hvor du tidligst kan få din pensionsordning udbetalt, som udgangspunkt afhænge af din folkepensionsalder.

Betyder den længere levealder, at jeg skal spare mere op til pension?

Det kommer an på flere forhold. Hvis du går senere på pension og dermed sparer op i længere tid, vil det ofte opveje den længere forventede levealder. Er du i tvivl, om du sparer nok op eller måske for meget op, anbefaler vi, at du gennemfører et Pensionstjek. Et Pensionstjek tager højde for hele din husstands samlede økonomi og giver dig på denne baggrund en anbefaling. Kom i gang med Pensionstjek.

Hvorfor kommer ændringen af min pension netop nu?

Danskernes levealder stiger fortsat. Den stadigt længere levealder betyder, at udbetalingerne skal strækkes over flere år. Samtidig har Folketinget besluttet at hæve folkepensionsalderen løbende i takt med, at danskerne lever længere. Dermed får vi forskellig folkepensionsalder i forhold til, hvornår vi er født. Vi har derfor samtidig ændret pensionsordningen, så dine forsikringer ved død og invaliditet følger din folkepensionsalder. Se hvornår du kan få folkepension.