Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

NemKonto for virksomheder

Arkitekternes Pensionskasse benytter lige som det offentlige jeres NemKonto ved eventuel udbetaling til virksomheden.  

Alle virksomheder skal have registreret en NemKonto. En NemKonto er en almindelig bankkonto, som virksomheden har i forvejen. Det er virksomheden selv, der bestemmer, hvilken konto, der skal registreres som NemKonto. Er I i tvivl om, hvilken konto, der er registreret som jeres NemKonto, kan virksomhedens pengeinstitut eller NemKonto Support på telefon 44 60 63 68  være behjælpelige. 

Hvis man ønsker, at udbetaling fra Arkitekternes Pensionskasse skal ske til en anden konto end NemKontoen, skal dette meddeles os skriftligt på arbejdsgiver@sampension.dk

Information om NemKonto

Når vi bruger NemKonto, sker der en elektronisk udveksling af virksomhedens CVR-nr. mellem Arkitekternes Pensionskasse og NemKonto-systemet. Derfor har Arkitekternes Pensionskasse pligt til at oplyse følgende:

  • Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for NemKonto.
  • Arkitekternes Pensionskasse udveksler kun oplysninger om virksomheden med det ene formål at udbetale et eller flere beløb til NemKontoen.
  • Rent praktisk sker en udbetaling ved, at Arkitekternes Pensionskasse sender en betalingsmeddelelse med CVR-nr. til Nets, der påfører det kontonummer, som er registreret på det pågældende nummer. Herefter gennemføres betalingen.

Du kan læse mere om NemKonto på www.nemkonto.dk.