Det er mere kvaliteten, man skruer op for, end det er kvantiteten. 

Mød fire helt almindelige nyslåede pensionister, der som resten af deres generation hverken har for meget eller for lidt.

Set udefra er de hverken rige eller fattige, men de har skudt deres helt egen papegøje og er lyslevende symboler på en helt særlig dansk disciplin, nemlig snusfornuften. De nyder hvert et åndedrag samtidig med, at de passer på hver en krone. På trods af livet har passeret milepæl nummer 65, lever de på mange måder et misundelsesværdigt liv i fuldstændig balance med deres helbred, økonomi og tid.