Langt de fleste af de 65-75-årige bor i en ejerbolig, og flertallet har ingen gæld til boliglån.

Den typiske pensionist ejer sin egen bolig, og tre ud af fire bor i et hus. Det fremgår af Sampensions undersøgelse af pensionisters boligforhold. Næsten 40 procent har rystet sig helt fri af boliglån. 

En del danskere har som midaldrende en forventning om, at de vil forlade huset og flytte i noget mindre, når de når pensionsalderen, men de færreste har lyst, når tiden kommer. Mange flytter først i en ret høj alder, for eksempel ved bortgang og hvis man har svært ved at klare sig. Det siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

- Folk ønsker faktisk at blive i deres bolig, selvom det måske er mere praktisk at flytte til en mindre med en lille have, og hvor der ikke er trapper. De fleste ældre har ikke lyst til at finde et andet sted at bo, siger han.

Særligt nordjyderne (89 procent) og midtjyderne (87 procent) sidder i ejerboliger, mens der bor flest lejere i København (29 procent).

For nogle er én bolig ikke nok. Næsten hver fjerde pensionist ejer faktisk også et sommerhus.

Sådan bor pensionisterne

Bor du i hus eller lejlighed?