Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Præmiefritagelse

Du kan få præmiefritagelse, også kaldet bidragsfritagelse, hvis du bliver tilkendt invalidepension eller hvis du er syg i op til 12 måneder.

Hvad er en præmiefritagelse?

Præmiefritagelse betyder, at Arkitekternes Pensionskasse fortsætter indbetalingerne til din pensionsordning, hvis du får tilkendt invalidepension fra pensionskassen. Du bevarer altså dine pensionsdækninger, selv om dine egne indbetalinger stopper.

Hvornår kan du få præmiefritagelse?

Du kan få præmiefritagelse, hvis du får tilkendt invalidepension fra pensionskassen.

Hvis du får tilkendt halv invalidepension, har du ret til halv præmiefritagelse. Bortfalder retten til invalidepension, bortfalder samtidig retten til præmiefritagelse også.

Du har også mulighed for at få midlertidig præmiefritagelse uden at få invalidepension, hvis du er syg og sygdommen ikke forventes at vare i mere end 12 måneder.

Det afhænger af din pensionsordning, om du har ret til præmiefritagelse. 

Hvor længe kan du få præmiefritagelse?

Præmiefritagelsen hænger som hovedregel sammen med din invalidepension og tilkendes på samme måde enten midlertidigt eller varigt.

Hvis du får tilkendt varig invalidepension, gives præmiefritagelsen til den udløbsalder, som gælder for din pensionsordning. 

Du kan se reglerne for præmiefritagelse i dine vilkår i Regler og paragraffer.