Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Fratrædelse eller jobskifte

Skifter du job eller fratræder du din stilling, er der en række ting, du skal være opmærksom på, afhængig af hvorfor dine sædvanlige indbetalinger stopper. Få et hurtigt overblik her i tjeklisten.

Er du fratrådt på grund af sygdom eller ulykke, skal du kontakte os på 77 55 65 98 hurtigst muligt. Måske er der hjælp at hente gennem din pensionsordning.

Har du skiftet job eller er du blevet ledig

Når indbetalingerne til din pensionsordning stopper, er det værd lige at overveje dine muligheder:

Hvad sker der med pensionsordningen, hvis vi ikke hører fra dig?

Du bevarer som hovedregel dine forsikringsdækninger i op til 12 måneder, når indbetalingerne til pensionsordningen stopper. Du har altså uændrede udbetalinger i tilfælde af, at du bliver alvorligt syg eller dør, selv om indbetalingen er stoppet.

Betalingen for forsikringsdækningerne trækker vi af din opsparing. Herefter bliver din pensionsordning ændret til en præmiefri forsikring (fripolice), hvis du ikke gør noget.

Fortsæt gruppelivsforsikringen

Fratræder du dit job, kan du videreføre dine aktuelle gruppeforsikringssummer ved død, invaliditet og kritisk sygdom på en individuel forsikring. Prisen beregnes individuelt, men du skal ikke afgive helbredsoplysninger. Du skal kontakte Forenede Gruppeliv senest 6 måneder efter din udtrædelse af pensionsordningen, hvis du vil købe en individuel fortsættelsesforsikring.

Fratræder du på grund af alder

Du kan begynde udbetalingen af pension, når du har opnået tidligste udbetalingsalder på din pensionsordning. Læs mere under Snart på pension.

Genoptager du indbetalingen til pensionsordningen, efter at du er fyldt 60 år, optages du i pensionskassens opsparingsafdeling, det vil sige at indbetalingen bruges til opsparing til din pension.

Orlov

Går du på orlov, skal du være opmærksom på, hvad det betyder for din pensionsordning. Varer orloven længere end 12 måneder er det meget vigtigt, at du kontakter os, inden de første 12 måneder er gået. Gør du ikke det, kan du risikere at miste nogle af dine rettigheder og forsikringer.

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte en pensionsrådgiver på 77 55 64 44.

FAQ / Fratrædelse eller jobskifte
Hvad sker der med min gruppelivsforsikring i Arkitekternes Pensionskasse, hvis indbetalingerne stopper?

Du beholder som udgangspunkt dine forsikringer, det vil sige både dækninger ved sygdom og død (inkl. gruppeforsikringen), i op til 12 måneder, efter betalingen fra din arbejdsgiver er stoppet. Det sker automatisk, hvis vi ikke har hørt fra dig. Derefter bliver din pensionsordning ændret til en præmiefri forsikring.

Prisen for at beholde forsikringsdækningerne bliver trukket fra den værdi, du har sparet op. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.