Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Behandling af personoplysninger og digital kommunikation

Dine personoplysninger behandles fortroligt, så dine oplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab, fx når du indtaster oplysninger via hjemmesiden.

Digital kommunikation

Der bør aldrig sendes personlige og fortrolige oplysninger, fx dit CPR-nr. eller oplysninger om sygdom, som vedhæftede filer i en ukrypteret e-mail.

Din digitale postkasse

Kommunikation om pensionsordningen foregår primært digitalt via en postkasse på hjemmesiden. Fordelen ved at bruge postkassen til kommunikation er, at dine personoplysninger er beskyttet, da korrespondance foregår i et lukket og sikkert forum. Derfor anbefales det, at der kommunikeres og skabes kontakt via din digitale postkasse (kræver log ind med NemID).

Oplysningerne i din digitale postkasse opbevares i et år efter, at din pensionsordning er afgangsført. Derfor er det vigtigt, at du selv sørger for at downloade eller kopiere de dokumenter, du ønsker at gemme, inden et år fra din pensionsordning er afgangsført.

Kontaktformular

Du kan også kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden. Når du sender personlige oplysninger til os på den måde, bliver dine data overført i krypteret form (via https).

Når vi modtager oplysningerne fra hjemmesiden, behandler vi dem fortroligt, som de øvrige personlige oplysninger, vi har registreret.

Afgivelse af e-mailadresse

Ved at indtaste din e-mail på hjemmesiden giver du samtykke til, at:

  • Din e-mail må registreres og fremadrettet benyttes til at give dig besked, når der er nyt i din digitale postkasse.
  • Hvis du også giver tilladelse til det, må dine-mail benyttes til at kontakte dig på e-mail med nyt om din pensionsordning, herunder sende nyhedsbreve om fx forbedrede pensionsmuligheder eller oplysning om ny lovgivning, der kan påvirke din pension.

Dine indtastede oplysninger, herunder oplysningen om din e-mail benyttes i respekt af gældende lovgivning. Din e-mail misbruges ikke til fx reklame eller markedsføring, eller videregiveres eller sælgers til 3. part. Du kan til enhver tid give besked, hvis du ikke ønsker at have din e-mail adresse registeret, eller hvis den skal ændres eller rettes, fordi du fx har fået en ny e-mail.

Den digitale platform i øvrigt

I administrationen af din pensionsordning anvendes tidssvarende digitale it-løsninger og systemer i sagsbehandlingen og rådgivningen. Hvis du skal afgive oplysninger eller udfylde blanketter i digitale miljøer, får du skriftlig vejledning til stillet til rådighed inde i miljøet, herunder om bekræftelse, digital signering, evt. oplysning om fortrydelsesfrist og vilkår ved aftalen i øvrigt. Det er dit ansvar at læse og følge vejledningen gennem hele processen og give besked, hvis der opstår tekniske problemer, eller du har spørgsmål.

Personoplysninger

Administrationen af din pensionsordning er underlagt lovgivningen for finansielle virksomheder, herunder persondatabeskyttelsesreglerne i persondataloven og lov om finansiel virksomhed.

Alle medarbejdere har tavshedspligt om dine og øvrige personers oplysninger og må ikke uberettiget videregive eller udlevere disse.

Indsamling, behandling og videregivelse af personoplysninger

Der indsamles og behandles personoplysninger til brug for:

  • Oprettelse, administration og udbetaling af pensions- og forsikringsdækninger i henhold til aftale eller kollektiv overenskomst.
  • Udførelse af de tjenesteydelser, der hører under en pensionsordning fx rådgivning, investering, kundepleje, administration, lovpligtige indberetninger, forebyggelse og afhjælpning af eventuelle opståede problemer med pension- og forsikringsløsninger, udvikling af nye produkter og tjenester, statistiske formål og markedsføring.

Oplysningerne kommer fra arbejdsgivere, dig selv, offentlige myndigheder, forsikringsmæglere og evt. repræsentanter for en forsikringsgruppe.

Videregivelse af kundeoplysninger i forsikringsadministrationsfællesskabet sker, hvis det er nødvendigt for at varetage administrative opgaver og yde dig rådgivning om pensionsordningen.

Der indhentes og videregives ikke oplysninger om dit helbred eller andre sociale og rent private forhold til 3. mand uden et udtrykkeligt samtykke fra dig.

Der videregives kun oplysninger til 3. mand, hvis videregivelsen er berettiget, du har givet dit samtykke til det, eller der er en lovgivningsmæssig forpligtelse til det, fx fordi der skal ske indberetninger til offentlige myndigheder som SKAT.

Indsigt i oplysninger

Du kan altid få oplyst, hvilke oplysninger der er registreret om dig ved at kontakte den dataansvarlige, som snarest muligt, som udgangspunkt inden fire uger, vil oplyse dig om følgende:

  • Hvilke oplysninger der behandles.
  • Hvad formålet med behandlingen er.
  • Hvem modtagerne af oplysninger er.
  • Hvor oplysningerne stammer fra.

Er der fejl i de behandlede oplysninger, kan du få oplysningerne rettet eller slettet, hvis du specifikt beder os om det.

Kan din henvendelse ikke besvares inden fire uger, får du oplyst, hvad årsagen til det er, og hvornår du kan forvente at få et svar. Der forbeholdes ret til at opkræve et gebyr, hvis du ønsker oplysningerne tilsendt på skrift eller i kopi.

Retningslinjerne for behandling af personoplysninger revideres løbende. Du kan til enhver tid finde vores gældende retningslinjer her på siden.

Se her, hvordan du kontakter os.