Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Forklaringer - afkast til depotrente

I pensionskassen er medlemmerne både "kunder" og "ejere". I Forsikring og Pensions opstilling sondres der mellem overførsler til og fra pensionshensættelserne, som tilhører "kunderne", og overførsler til og fra egenkapitalen, som tilhører "ejerne". I pensionskassen tilhører alle midlerne medlemmerne og kan kun anvendes til pension - enten ved den løbende tilskrivning som depotrente eller ved senere tilskrivning i form af tillægspensioner (bonusudjævning).

Afkast før skat og investeringsomkostninger

Det direkte afkast af investeringerne.

Investeringsomkostninger

De samlede omkostninger ved at investere i blandt andet aktier, obligationer, ejendomme og investeringsforeninger. Her indgår også de interne administrationsomkostninger ved investeringsvirksomheden, som de fremgår af årsrapporten.

Pensionsafkastskat

Pensionsafkastskat på 15,3 % af afkastet på investeringerne.

Risikoforrentning

Den ekstra forrentning, som egenkapitalen skal have i år med positivt afkast for at ligge til sikkerhed for at medlemmerne får de lovede pensioner.

Underskud/overskud på omkostninger og risiko

Et overskud på risiko og omkostninger udtrykker, at de faktiske udgifter til forsikringsdækning (død og invaliditet mv.) og omkostninger - inkl. risiko- og omkostningsbonus - er mindre end de forventede udgifter, som på forhånd er opkrævet hos medlemmerne.

Reguleringer af ekstrahensættelser mm.

Pensionskassen skal sætte penge til side for at kunne give de policemæssige pensioner, som er oplyst til kunderne. Reguleringens størrelse afhænger blandt andet af renteniveauet og kundernes forventede levealder. Reguleringen kan enten frigive penge eller binde penge.

Overførsel til/fra individuelt bonuspotentiale

De individuelle bonuspotentialer indeholder den aktuelle bonusforpligtelse på de hidtil indbetalte medlemsbidrag. I år med negativt resultat skal det negative realiserede resultat fordeles mellem pensionshensættelserne og basiskapitalen (egenkapitalen og de særlige bonushensættelser).

Såfremt pensionshensættelsernes andel af et negativt realiseret resultat ikke kan indeholdes i et kollektivt bonuspotentiale, jf. punkt 9, kan de individuelle bonuspotentialer anvendes til at dække denne andel – helt eller delvist. Er posten positiv har det således været nødvendigt at anvende en andel af de individuelle bonuspotentialer for at opfylde årets kontorente.

Overførsel til/fra kollektivt bonuspotentiale

De ufordelte reserver under kollektivt bonuspotentiale bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets kontorente.

Overførsel til bonuskapital

Bonuskapital er medlemmernes penge, som kan indgå i pensionskassens såkaldte basiskapital sammen med egenkapitalen. Derfor får bonuskapital den samme forrentning og risikopræmiering, som egenkapitalen. Posten indeholder både forrentning og risikoforrentning.

Overførsel til/fra egenkapital

De ufordelte reserver under egenkapitalen bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets depotrente.

Depotrente

Depotrenten er den rente, som medlemmet får direkte på sin pensionsopsparing.