Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Gruppelivsforsikring

En gruppelivsforsikring er en forsikringstype, hvor en forudbestemt forsikring tilbydes for en afgrænset gruppe. Gruppelivsforsikringer kan indeholde forskellige forsikringsdækninger og være på forskellige beløb.

Forsikringsdækningerne er som hovedregel ens for alle i gruppen. Ordningen koster derfor som hovedregel det samme for alle. Prisen for forsikringsdækningerne fastsættes for ét år ad gangen på baggrund af gruppens sammensætning og de dækninger, der indgår.

På din pensions- og forsikringsoversigt kan du se, om du har en gruppelivsforsikring, og hvilke dækninger den eventuelt omfatter. 

Gruppelivsforsikring når du fratræder

Hvis vi ikke hører fra dig, bevarer du som hovedregel dækningerne fra din gruppelivsforsikring i 12 måneder, når indbetalingerne stopper. Betalingen bliver trukket fra din opsparing. Ønsker du at kende de præcise regler, der gælder for dig, er du velkommen til at kontakte os.