Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Ægtefælle- og samleverpension

Som udgangspunkt indeholder din pensionsordning en ægtefællepension, der bliver udbetalt til din efterladte ægtefælle eller registrerede partner ved din død. Pensionen kan også udbetales til en samlever efter en række betingelser om blandt andet børn og fælles bolig. 

Ægtefællepensionen udbetales hver måned i 10 år. Der skal betales indkomstskat af beløbet. Du kan ændre pensionen til en livsvarig ægtefællepension. Det vil sige, at den udbetales til din ægtefælle eller samlever, så længe han eller hun lever - eller du kan helt fravælge den. Ændringerne skal ske, inden du fylder 60 år.

Ægteskabet/samlivet skal være indgået, før du eventuelt får invalidepension og før du går på alderspension, hvis der skal udbetales ægtefællepension.

Du kan læse om ægtefællepensionen i dine vilkår i Regler og paragraffer