Vores hjemmeside bruger cookies
Cookies er nødvendige for at logge ind på arkitektpension.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Den fleksible pensionsordning

Med den fleksible pensionsordning har du mulighed for at skræddersy din pensionsordning, så den passer præcis til dit behov.

De fleste medlemmer i Arkitekternes Pensionskasse har den fleksible pensionsordning. Pensionsordningen sikrer dig størst mulig opsparing til pension samtidig med, at du er sikret ved alvorlig sygdom - og din familie er sikret, hvis du dør.

Tilpas pensionsordningen til dit liv

Du har som udgangspunkt basisdækninger, der giver dig den grundlæggende økonomiske sikkerhed ved pensionering, alvorlig sygdom og ved dødsfald. Dækning er et fælles udtryk for forsikringer ved sygdom, invaliditet og død og opsparing til pension.

Pensionsordningen er fleksibel. Det betyder, at du i stor udstrækning kan tilpasse dækningerne til dine behov. Det gør du ved at til- og fravælge eller bare skrue op eller ned for de forskellige dækninger.

Du kan gennemgå et Pensionstjek og finde frem til, hvordan du bedst tilpasser pensionsordningen til dig. Log ind og tag et Pensionstjek.

Vil du vide mere om din pensionsordning og hvordan du er dækket, kan du logge ind og få overblik over dine egne tal og muligheder for selvbetjening

Vil du ha' mere i pension?

Du har også mulighed for at forbedre dine udbetalinger ved at indbetale mere. Læs mere om, hvordan du forbedrer din pension.