Markedskommentar - maj 2022

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i AP gennemsnitsrente var i maj 0,2 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL), hvorfor det tilsvarende afkast som helhed ligger på -4,0 % efter de første fem måneder af 2022. De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i maj i markedsrente et afkast på henholdsvis 0,5 %, -0,9 % og 1,4 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første fem måneder af 2022 ligger de tilsvarende afkast som helhed på -4,2 %, -7,0 % og 3,5 %.

Om end der også i maj måned var fald på flere af de store aktiemarkeder, så var faldene af mere begrænset omfang end i april måned, og på nogle markeder steg aktierne faktisk. Det ledende danske indeks (OMX C20) faldt til gengæld kraftigt med 5,3 %. Blandt de store aktiemarkeder klarede de japanske aktier sig bedst med en stigning (1,6 %), efterfulgt af de engelske aktier, der dog steg noget mindre. De amerikanske aktier holdt skindet på næsen og holdt værdien, mens aktierne på både emerging markets og i Europa oplevede mindre fald. Samlet betyder det, at de store aktiemarkeder den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -0,4 % til 1,6 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks faldt med 0,5 % i maj, hvilket lagde yderligere til det hidtidige fald i årets første fire måneder, og dermed er indekset nu faldet med samlet 12,3 % i årets første fem måneder. OMX C20 er faldet med 9,2 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er nede med 8,9 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

Også maj måned blev præget af kraftige rentestigninger i Europa for både korte og lange obligationer med et tilsvarende billede i Danmark, mens renterne i USA i starten af måneden havde kurs opad for så at falde lidt tilbage i den kortere ende hen mod slutningen af måneden, som følge af mindre aggressive kommentarer fra den amerikanske centralbank. Denne udvikling betyder, at både de korte og lange renter på de nævnte markeder er steget kraftigt i årets første fem måneder. Inflationen er globalt set fortsat på vej opad, og næsten tre ud af fire centralbanker har på nuværende tidspunkt i denne cyklus hævet styringsrenten mindst en gang.

Den amerikanske dollars blev især i den sidste halvdel af maj måned svækket overfor euroen, hvilket nok skyldes de høgeagtige udtalelser fra den europæiske centralbank, samt den stigende risikoappetit på de globale aktiemarkeder. I løbet af årets første fem måneder er dollaren dog fortsat styrket i forhold til euroen – med godt 5 %.

“Frygtens indeks”, VIX-indekset, er faldet en del og ligger ved udgangen af maj måned i 26,2 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen steg igen kraftigt i maj måned – denne gang med 9,5 %. Efter at være startet året med meget kraftige stigninger er prisen på en tønde olie nu steget med små 49 % i år.

Den europæiske centralbank er nu fulgt i kølvandet på den amerikanske centralbank og er begyndt at signalere kommende rentestigninger og stop for obligationsopkøbene – sidstnævnte skal ske før førstnævnte i henhold til det tidligere udmeldte. Og den amerikanske centralbank har i forbindelse med, at de hævede styringsrenten med 0,5 procentpoint og efterfølgende meldt ud, at der kommer flere stigninger i styringsrenten både i år og til næste år. Selvom dette forløb har været forventet, så har det alligevel rystet de finansielle markeder, idet den geopolitiske udvikling i kombination med nedlukninger af flere storbyer i Kina og de fortsat store forsyningsproblemer risikerer at skabe stagflation, hvor den høje inflation bliver suppleret af vækstnedgang. Der er klart et stort dilemma her, idet den høje inflation kræver en opstramning af pengepolitikken, mens de svækkede vækstudsigter og den generelle usikkerhed i økonomien og på de finansielle markeder omvendt kræver en fortsat lempelig og understøttende pengepolitik. Lige nu ser centralbankerne ud til at have valgt at bruge rentevåbenet til at bekæmpe den høje inflation. Dette betyder, at opstramningerne af centralbankernes pengepolitik, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation fortsat vil have investorernes fulde opmærksomhed. Man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.