Markedskommentar - oktober 2022

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet for pensionskassen.

Afkastet i PAD gennemsnitsrente var i oktober 2,6 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL), hvorfor det tilsvarende afkast som helhed ligger på -8,5 % efter de første ti måneder af 2022. De tre basisfonde – Aktier, Obligationer og Alternative Investeringer – gav i oktober i markedsrente et afkast på henholdsvis 4,5 %, 1,7 % og 1,7 % målt i danske kroner efter afdækning af valutarisiko, men før pensionsafkastskat (PAL). Efter de første ti måneder af 2022 ligger de tilsvarende afkast som helhed på -9,6 %, -11,6 % og 3,6 %.

De store aktiemarkeder har i oktober været på noget af et “bumpy ride” startende med en pæn stor stigning efterfulgt af et lige så stort fald og så en vedvarende kraftig stigning fra medio oktober og måneden ud, hvilket samlet resulterede i pænt store stigninger på stort set alle de store aktiemarkeder, ligesom det ledende danske indeks (OMX C20) steg med flotte 8,9 %. Blandt de store aktiemarkeder klarede de europæiske aktier sig bedst med en flot stigning (9,0 %), hvorefter de amerikanske, japanske og engelske aktier kom drypvis med mindre og mindre stigninger, mens emerging markets aktier sluttede feltet af med et middelstort fald. Samlet betyder det, at de store aktiemarkeder den seneste måned har bevæget sig i intervallet fra -2,6 % til 9,0 %, mens det generelle verdensaktiemarkedsindeks steg med 7,1 % i oktober, hvilket mindskede det hidtidige fald fra årets første ni måneder, og dermed er indekset nu `kun´ faldet med samlet 17,7 % i årets første ti måneder. OMX C20 er faldet med 10,8 % siden nytår, mens hele det danske aktiemarked er nede med 13,3 %. Alle afkast er netto totale og målt i lokalvaluta.

De store rentestigninger på rentemarkederne i september måned blev i USA fulgt op af pænt store rentestigninger i oktober, der dog var lidt mere afdæmpede i den korte ende af markedet, mens der i Europa var beskedne fald i renterne på de mellemlange obligationer. I Danmark var der i oktober fald i renterne på de korte og mellemlange obligationer. Renteændringerne i oktober lagde i USA yderligere til det, der er set tidligere på rentemarkederne i år, mens ændringerne i Europa herunder Danmark ikke ændrede meget i renterne. Samlet er både de korte og lange renter således steget kraftigt på verdens rentemarkeder i årets første ti måneder.

Den kraftige styrkelse af den amerikanske dollars overfor euroen, som vi har set tidligere i år, blev i oktober vendt til et mindre fald. I løbet af årets første ti måneder er dollaren styrket i forhold til euroen – med små 13 %.

“Frygtens indeks”, VIX-indekset, er faldet en hel del og ligger ved udgangen af oktober måned i 25,9 efter at have startet året lige lidt over 17 og den 16. marts 2020 at have været oppe i rekordniveauet 82,7.

Olieprisen er steget med godt 9 % i oktober måned. Efter meget kraftige stigninger i prisen i den første halvdel af året faldt prisen hen over sommeren og starten af efteråret, men er nu igen på vej op efter OPEC+ gruppens udmelding om, at de begrænser produktionen. Prisen på en tønde olie er steget med godt og vel 12 % i år.

På trods af store stigninger i styringsrenterne hen over sommeren fra især den europæiske centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (FED), så ser inflationen endnu ikke ud til at give sig hverken i Europa eller USA, hvilket har betydet, at ECB endnu engang har været på banen med en opjustering af styringsrenten med 0,75 %-point. Da inflationen er høj og måske endda også stadig for opadgående, så er dette næppe de sidste opjusteringer i styringsrenterne for nogen af de to store centralbanker, idet yderligere stigninger er nødvendige, for at få renterne tilpasset til det nye inflationære miljø.

Mange landes regeringer har igangsat forskellige krisepakker i forsøget på at hjælpe husholdninger og virksomheder med at betale de høje og stigende energiregninger, samt kompensere visse befolkningsgrupper for de kraftigt stigende priser. Hvis sådanne finanspolitiske tiltag er ufinansierede kan det give anledning til store rentestigninger og betydelig uro på de finansielle markeder. Med den fortsat kraftigt opadgående inflation, der nærmest kalder på en opstramning af pengepolitikken, så kigger flere lande desuden ind i svækkede vækstudsigter og stor generel usikkerhed i økonomien og på de finansielle markeder, hvilket omvendt kræver en fortsat lempelig og understøttende pengepolitik. Lige nu ser centralbankerne ud til at have valgt at bruge rentevåbenet til at bekæmpe den høje inflation. Dette betyder, at centralbankernes opstramninger af pengepolitikken, de ekspansive finanspolitiske tiltag, inflationsudviklingen, udbudsproblemerne og den meget anspændte geopolitiske situation fortsat vil have investorernes fulde opmærksomhed. Man vil derfor fortsat kunne se kraftige reaktioner på de finansielle markeder, når der kommer positive eller negative nyheder.