Prognose for alderspension

Læs mere om hvordan vi fremregner dine udbetalinger på dine alderspensioner.

Din alderspension er beregnet ud fra en prognose. Prognosen er ikke et bindende løfte, men et beregnet skøn på størrelsen af din alderspension, når du går på pension. Ved beregning af prognosen har vi forudsat, at der ikke sker ændringer i lovgivningen, den bonusmetode der anvendes på din pensionsordning, samt at der ikke sker ændringer i det tekniske grundlag, der anvendes for at beregne pensionernes størrelse.

Herudover indgår en række forudsætninger i beregningen, hvoraf nogle er fælles for alle pensionsselskaber og andre er fastsat af Sampension. De oplyste forudsætninger er gældende fra 1. januar 2020, og kan ændres fra den første i en måned, hvis Sampension finder det nødvendigt.

Ændringer i de nævnte forhold og forudsætninger vil betyde at prognosen ændres.

Fælles samfundsforudsætninger

Hver år fastlægger brancheforeningen Forsikring og Pension en række fælles samfundsforudsætninger, som anvendes af hele branchen ved udarbejdelse af prognoser for alderspension. I dette afsnit gengives de fastlagte fælles samfundsforudsætninger gældende for prognoser udarbejdet i perioden 1. januar til 31. december 2020. Pr. 1. januar 2021 sker der en opdatering. Prognoser udarbejdet efter denne dato vil blive reguleret, så de opfylder de nye fælles samfundsforudsætninger.

Læs mere

Lønregulering

Beregning af prognosen kan strække sig over mange år. I den periode må der forventes en udvikling af lønnen og dermed også en regulering af pensionsbidraget. Betaler din arbejdsgiver præmie til pensionsordningen, har vi indregnet en årlig lønregulering pr. den 1. januar hvert år. Lønreguleringssatsen er identisk med inflationssatsen (se ovenfor).

Reguleringen gælder ikke for evt. frivilligt bidrag, som du betaler via din arbejdsgiver. Indbetaler du selv hele præmien (evt. via en arbejdsgiver), bliver præmien heller ikke reguleret.

Depotrente

Din pensionsordning i Arkitekternes Pensionskasse forrentes med en depotrente. I prognosen er depotrenten fastsat ud fra det forventede investeringsafkast baseret på samfundsforudsætningerne.

Hvis din pensionsordning er oprettet før 1. januar 1983, eller hvis du har fået overført værdien fra en pensionsordning oprettet før denne dato, vil en del af dit depot være fritaget fra pensionsafkastskat (PAL). Det betyder, at denne del bliver forrentet med depotrenten opgjort før skat (PAL), mens det resterende depot forrentes med satsen efter PAL.

I prognosen er der regnet med følgende depotrenter:

Før PALEfter PAL
Fra 2020 til og med 20242,60 %2,20 %

Fra 2025 og med 2029

3,60 %

3,05 %

Fra 2030 og frem4,20 %3,56 %

En del af din pension kan være garanteret eller betinget garanteret. Det kan du læse mere om på din pensions- og forsikringsoversigt.

Når din pension er enten garanteret eller betinget garanteret, reduceres din depotrente med en risikoforrentning. Risikoforrentningen er betaling for, at Arkitekternes Pensionskasses basiskapital kan komme til at dække tab, for at kunne opretholde din garanterede/betinget garanterede pension.

Risikoforrentningen udgør pt. 0,50 % for den garanterede pension og 0,25 % for den betinget garanterede pension.

Omkostninger til administration

Fra 1. januar 2020 betaler du 480 kr. om året i fast omkostning samt 0,10 % af dine indbetalinger (bidrag). Du betaler ikke omkostninger af indskud. Vi regulerer som udgangspunkt årligt det nuværende omkostningsniveau med inflationen.

Siden er opdateret 2. januar 2020

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.