NYHEDER


ISP Pension er kommet med i Sampension-fællesskabet

31. july 2019

Administrationen af ISP-medlemmernes pensionsordninger bliver nu varetaget af Sampension, som også administrerer Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

Med skiftet til Sampension kan pensionskassens ca. 12.500 medlemmer se frem til et betydeligt fald i udgifterne, og bestyrelsesformand i ISP Pension, Lars Bytoft, er glad for, at pensionskassen nu er blevet en del af Sampension-fællesskabet.

”Vi har tilvalgt et setup, hvor man har god erfaring med også at betjene andre naturvidenskabelige akademiske pensionskasser. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil høste en lang række fordele i form af store besparelser på administrationsomkostninger og en attraktiv og medlemsvenlig digital platform,” siger Lars Bytoft.

Som en del af Sampension-fællesskabet vil ISP, der tidligere havde en administrationsaftale med AP Pension, fortsat være en selvstændig pensionskasse med egen medlemsvalgt bestyrelse, egen generalforsamling og egen identitet.

Læs mere på ISP.dk